Øget kompleksitet, hastighed, integration og globalisering betyder, at informationsteknologien (IT) mere end nogensinde, kan indebære store omkostninger og store risici. Samtidig tilbyder IT ekstraordinære muligheder for at støtte og transformere virksomheden. Omkostninger, risici og muligheder vil gøre IT strategisk for virksomhedens vækst, men også nødvendigt for virksomhedens overlevelse.
Mange tror, at IT vil være den største drivkraft for økonomisk velstand i det 21. århundrede. Selvom dette synspunkt kan være åbent for debat, er det klart, at virksomhederne er afhængige af IT til at fastholde deres konkurrenceposition, og de har ikke råd til at udvise mindre engagement for IT, end de udviser for finansielt tilsyn og corporate governance. Nu er det tid til, at bestyrelserne yder det nødvendige tilsyn med IT og nedsætter dedikerede IT-komiteer.
Kernen i IT governance handler om to ansvarsområder: IT skal levere værdi og understøtte forretningsmuligheder, og IT-relaterede risici skal afbødes. IT repræsenterer det ekstreme – både meget store investeringer og kritiske, potentielt ødelæggende risici. Samtidig giver det ekstraordinære muligheder for vækst og fornyelse.
IT governance omfatter en række initiativer for bestyrelsesmedlemmer og topledelse. De skal være klar over, hvilken rolle og indflydelse IT har på virksomheden, definere de rammer, som IT-fagfolk skal fungere indenfor, måle præstationerne, forstå risici og opnå sikkerhed.
- Login or register to post comments
>