Den første og vigtigste forudsætning for en vellykket fusion eller et vellykket virksomhedsopkøb er nok, at man har helt styr på det fremtidige brand og den fremtidige værdiposition for den samlede virksomhed. Dernæst skal der foretages en omhyggelig due diligence som ikke bare skal kigge på finansielle og kontraktlige forhold, men måske endda i højere grad skal omfatte virksomhedens enterprise arkitektur, med fokus på forretningsprocesser og systemportefølje.
Den strategiske fordel ved at fusionere eller opkøbe kommer sjældent af at pengekassen bliver større, men af at der kan opnås stordriftsfordele på administration og andre støttefunktioner samt synergi mellem teknologiområder og eller produktudvikling.
Er der store forskelle i vitale forretningsprocesser og dermed også i deres IT understøttelse vil det resultere i et stort og omfattende forandrings- og IT projekt. Det er desværre almindeligt at sådanne projekter er dyre, langvarige og risikable. Det er derfor vitalt at viden om omfang og risici i den forbindelse er kendt inden fusionen eller opkøbet gennemføres.
Et af de steder man kan finde hjælp til at gennemføre denne del af due diligence processen er i Cobit. Specielt Risk IT delen er relevant i denne sammenhæng. Udover selve standarden stiller ISACA også en lang række vejledninger til rådighed. Blandt andet vejledning i IT revision. Udvalgte dele af denne vejledning kan direkte bruges i denne sammenhæng.
Udover IT Governance standarden Cobit kræves også åen god forståelse for enterprise arkitektur. De deltagende personer, skal kende til de IT problemstillinger, der er lette at løse samt de, der hører hjemme i den svære ende af skalaen.
Har man således styr på fremtiden for brand, værdiposition, forretningsprocesser og infrastruktur, så kan man vurdere konsekvenser i form af nødvendige forandringer af kultur, processer og infrastruktur og dermed vurdere om der er finansiel og juridisk mulighed for at gennemføre projektet med gevinst.
- Login or register to post comments
>